Der er ingen forskel

- ludomani kan ramme alle

Spil er en underholdende og social aktivitet, som næsten alle yngre mænd deltager i fra tid til anden. Men for nogle kan spillet udvikle sig problematisk. Hvilket kan ende med at blive til ludomani – en afhængighed af pengespil.

Her er ingen forskel

- alle kan blive ramt af problemer med spil uanset etnicitet, kulturel baggrund og alder. Vi ved dog, at yngre mænd er den gruppe, som har størst risiko for at udvikle ludomani*. Så er du en yngre mand og spiller du, er der måske grund til at stoppe op og kaste et blik på dine spillevaner.

* Jf. bl.a. Bonke m.fl., SFI 2006, Swelogs, Statens Folkhelseinstitut, 2008 og Study og Problem gambling, Victoria dept of Justice, Australien 2013.

Ludomani kan heldigvis forebygges, gennem en tidlig indsats i forhold til spilleadfærd.

Herpå siden kan du få gode råd og mere viden om både dit spil og hvordan du kan ændre på dine spillevaner.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for hjælp eller flere oplysninger.

Det hjælper bare at snakke om det
(Ahmad, 25 år)